Zur Navigation - Metanavigation überspringen |
Zum Inhalt - Navigation überspringen |
Zur Marginalspalte - Inhalt überspringen |

Venskabsbyer

Klicken, um den Text von proReader vorlesen zu lassen


Carlisle, England

Billede: Carlisle Carlisle Carlisle er en engelsk by med en spændende og meget omskiftelig historie. Den første bosættelse er mere end 2000 år gammel. I romertiden voksede dens betydning, byen blev til en vigtig fæstning ved kejser Hadrians vold. På grund af sin placering ved grænsen til Skotland beholdt Carlisle sin betydning også i normannertiden og udviklede sig ekspansivt. Købstadsrettigheden forlenedes Carlisle i 1158.

Alligevel blev Carlisle i de næste 600 år ved med at være kastebold mellem Skotland og England, og byens udvikling og vækst blev hele tiden afbrudt eller ligefrem nedbrudt. Først efter Bonnie Prince Charlies' nederlag i 1746 blev Carlisle definitiv engelsk.

Siden dengang har byen draget fordel af sin grænseposition mellem England og Skotland og har udviklet sig til et betydeligt knudepunkt. I dag er Carlisle med sine cirka 105.000 indbyggere et yndet udgangspunkt for turister, der søger mod Lake District mod syd og de Skotske Lowlands mod nord.

Venskabet mellem Flensborg og den nordengelske by Carlisle begyndte i 1959, da Carlisle viste interesse i at have en venskabsby af cirka samme størrelse i Slesvig-Holsten. Det Britiske Council foreslog Flensburg som mulig venskabsby.

Der fulgte flere samtaler og i 1960 knyttedes de første direkte forbindelser mellem Carlisle og Flensborg.

Under et besøg i Carlisle grundlagdes så den 29. juni 1961 det officielle partnerskab ved en festbanket i Flensborg rådsforsamling. Kort efter, i juli 1961, begyndte den regelmæssige ungdomsudveksling, der den dag i dag er en vigtig del af venskabsforholdet mellem byerne.

Derudover blev der i tidens løb knyttet andre kontakter, hvoraf nogle består uafhængigt af de respektive byers administration.

 

Neubrandenburg

Billede: Neubrandenburg Neubrandenburg Neubrandenburg er en selvstændig bykommune i Mecklenburg-Vorpommern med ca. 67.000 indbyggere.

Venskabet med Neubrandenburg opstod allerede til DDR-tider. Byerne sluttede venskabspagten ved en rådsforsamling i Flensborg den 16.11.1987 og en forsamling af byen Neubrandenburgs embedsmændsråd den 23.11.1987. Dermed er Flensborg blandt de første 15 vesttyske byer, der indgik et venskabsforhold med en by i DDR.

Målet med venskabsforholdet var at overvinde den politiske spaltning og fremme forholdet mellem de to tyske stater gennem et praktisk samarbejde. Det handlede først og fremmest om udveksling på det kulturelle område og om at mødes i f.eks. sportsforeninger.

Efter de to Tysklandes sammenslutning ydede Flensborg administrativ hjælp til Neubrandenburgs bystyre gennem medarbejderudveksling og oprettelsen af tre lærepladser for medarbejdere af Neubrandenburgs byforvaltning i Flensborg.

Efter at opbygningen af de nye administrative strukturer blev tilendebragt, lagdes hovedvægten igen på at byernes befolkning kunne samles i fællesskaber, især på det kulturelle og sportslige område.

 

Slupsk, Polen

Billede: Slupsk Slupsk I slutningen af 80'erne udviklede byerne Carlisle og Flensborg den idé i fællesskab at søge kontakt til en østeuropæisk by for at opbygge et trevejs venskabsbyforhold. Da forbindelsen mellem Storbritannien og Polen på denne tid var mere direkte, var det Carlisle, der skabte kontakten til Slupsk. Den 29. juni 1988 underskrev de tre byer således en "erklæring om samarbejde mellem byerne Flensborg, Carlisle og Slupsk".

Siden dengang er der blevet dannet mange tresidede forbindelser. For eksempel finder der hvert år en trevejs-konference sted med delegationer fra alle tre byer, der på skift mødes i Carlisle, Slupsk og Flensborg. Et andet eksempel er ungdomsudvekslingerne, der hvert år og på skift finder sted i alle tre byer.

 

Billede: Carlisle Cathedral Katedralen i den smukke by Carlisle...

Billede: Neubrandenburg Stargarder Tor Stargarder Porten er en af fire berømte porte i Neubrandenburg, der ligger ved den idylliske Tollensesø...

Billede: Slupsk Rathaus Det smukke rådhus i byen Slupsk...


Byportræt

 

Fragen zum Thema

Martina Bickelmann
Stadt Flensburg
Büro für Grundsatzangelegenheiten

+49 (0)461 85 2715
+49 (0)461 85 2171

Surf-Tipps