Zur Navigation - Metanavigation überspringen |
Zum Inhalt - Navigation überspringen |
Zur Marginalspalte - Inhalt überspringen |

Byhistorie


Måske har dinosaurerne tumlet sig her for lang tid siden; måske har Harald Blåtands vikingeskib pløjet denne fjord. Det ved vi ikke helt bestemt - men vi ved, at Hærvejen, også kaldet Oksevejen, fra historisk tid har snoet sig gennem Tyskland og Danmark og forbundet Jylland med Europas centrum. Den krydser handelsvejen fra Angeln til Frisland foran Flensborg bys porte. Her hvor land og hav mødes, var et ideelt sted til at slå sig ned. Og således opstod der i Flensborg Fjords inderste krog en handelsbebyggelse omkring den ældste kirke Skt. Johannis. Sagnet fortæller, at ridder Fleno byggede sit tårn og sin borg her i det 12. århundrede og krævede vejtold af de købmænd, der passerede forbi.

Hvis du vil vide mere om Flensborg bys historie, lede efter dine forfædres spor eller hvis du interesserer dig for den tysk-danske historie, bør du besøge Flensborgs byarkiv. Her kan du få indblik i originaldokumenter, finde oplysninger, informationer og andre vejledende spor. Byarkivet ligger i Flensborgs rådhus.

En oversigt over byens historiske udvikling og den statspolitiske baggrund finder du i "Zeittafel zur Flensburger Stadtgeschichte" (tidsoversigt over Flensborgs byhistorie), udgivet i "Flensburg in Geschichte und Gegenwart" (Flensborgs historie og nutid), 1972, side 385 ff. Den byhistoriske baggrund findes i en kortfattet udgave: "700 Jahre Flensburg - eine kleine Stadtgeschichte" (700 års Flensborg-historie - en lille bykrønike), Flensburg Kl.R.F.St. hæfte 11, 1984. Fortsættelsen i de senere år og den løbende update foregår i samråd med byarkivet.


før 1200 - 1499

1284 tildeles Flensborg købstadsrettigheder af hertug Valdemar den IV. Omkring samme tid påbegyndes opførelsen af St. Marie-Kirken, og Nørretorv anlægges. Hundrede år senere bygges St. Nikolai-kirken ved Søndertorv. Imellem de to centrer - der hvor byens teater i dag ligger – lå byens tingplads, hvor borgerne under fri himmel diskuterede byens anliggender.  mere


1500 - 1799

Som følge af den danske krones støtte bliver Flensborg i en periode Hanse-forbundets arvtager i Danmark og Norge. I løbet af det 16. århundrede blomstrer Flensborg op og bliver en både rig og betydningsfuld købstad.  mere


1800 - 1899

Det nationale opbrud i starten af det 19. Århundrede fører til voldsomme spændinger mellem dem, som ønsker at Slesvig-Holsten skal bevare tilknytningen til den danske helstat, og dem som ønsker en løsrivelse fra helstaten.  mere


1900 - 1945

Afslutningen af den 1. Verdenskrig rammer Flensborg hårdt. Efter Folkeafstemingerne i 1920, hvor Nordslesvig stemmer sig hjem til Danmark, bliver den nuværende grænse trukket, og Flensborg bliver en grænseby som mister store dele af sit tidligere opland.  mere


1946 - 1989

Efterkrigsårene præges af den økonomiske genopbygning, og der udvikler sig med årene et venskabeligt forhold til Danmark og hele Skandinavien.  mere


1990 - 2010

Byens første borgerafsteming om indrettelsen af en enhedsskole, Integrierte Gesamtschule (IGS), gennemføres. Det tidligere seminarium bliver pædagogisk universitet - „Bildungswissenschaftliche Hochschule“.  mere



Byportræt

 

Tourist-Info, Unterkünfte, Urlaubstipps & Mee(h)r!

Mehr Urlaubstipps...

Billede: Shopping Grosse Strasse

Die Große Straße...

Billede: Hafen Mit Schwaenen

Die Flensburger Förde...

...zieht sich bis in die Flensburger Innenstadt!

Billede: Oluf-samson-gang

Der Oluf-Samson-Gang...

Billede: Historischer Kaufmannshof

Historischer Kaufmannshof...