Grænsependling

Fordelen ved en bopæl i vores dansk-tyske region er, at arbejdsmarkedet ikke gør holdt ved grænsen, således at jobtilbud og -ansøgninger også hen over grænsen kan udligne sig. Rådgivning omkring grænsependling yder Infocenteret ved Regionskontoret i Padborg, som også regelmæssigt tilbyder træffetider udenfor huset i Flensborg.

Grænsependling mellem Tyskland og Danmark

grenzpendeln_180x130

Arbejdsmarkedet i det dansk-tyske grænseregion er fra langt tilbage præget af store konjunkturforskelle . Kører hjulene hurtigt i det ene land beskæftigelsesmæssigt, kører hjulene i det andet land ofte langsomt. Derfor vil der altid være arbejdstagere, der søger og finder arbejde i nabolandet.

I 2003 var det ca. 1.700, 2012 ca. 5.800 i Region Sønderjylland-Schleswig og op til 8.000 i hele Danmark. Samtidig regner man med ca. 1.200 arbejdstagere, der bor i Danmark, og som arbejder som pendler i Tyskland.

Hvad er en grænsependler helt nøjagtigt?

Begrebet grænsependler bliver i dag anvendt synonymt med udtrykket grænsegænger. Denne sondring havde førhen en skatteretlig betydning, som man imidlertid ikke længere tager hensyn til. Efter de gældende regler er en grænsependler en arbejdstager, der mindst en gang om ugen vender hjem til bopælslandet fra beskæftigelseslandet. Her bibeholder han sit center for sine livsinteresser og er dermed socialt sikret gennem særlig europæisk lovgivning.

Mobilitetsbarrierer trods fri bevægelighed for arbejdstagere

På trods af arbejdstagerens frie bevægelighed og europæiske regler om social sikring findes der forskellige barrierer, som volder arbejdstagere problemer:

Manglende sprogkundskaber, ingen viden om det andet arbejdsmarked, den anden kultur samt manglende viden om det sociale sikrings- og skattesystem skal blot nævnes her som eksempler.

Rådgivningskontor: Infocenter ved Regionskontoret i Padborg

totale_fde_180x119

Infocenteret i Padborg tilbyder også rådgivningstider i Flensburg. På grund af den til dels komplekse juridiske situation for grænsependlere er absolut tilrådeligt at lade sig rådgive om de vigtigste emner indenfor arbejdsret, skatteret og social sikringsret, før man begynder på et ansættelsesforhold i det andet land. Alle spørgsmål i den sammenhæng besvarer Infocenter ved Regionskontor Sønderjylland-Schleswig” helt gratis for danske og tyske interessenter.

Infocenterets medarbejdere tilbyder også regelmæssigt træffetider udenfor huset i Flensburg, således at borgere i Flensburg også direkte på stedet kan informere sig.