Byportræt

Der er gode grunde til at holde sin ferie i Flensborg. Der findes steder, hvor man kan shoppe på udmærket vis. Nogle steder har man masser af ro, andre steder sker der noget hele tiden. Der findes nogle praktiske steder uden ethvert flair, og fortryllende steder uden nogen som helst forhold til dagligdagen. Og heldigvis er der Flensborg, for Flensborg har nemlig noget godt fra hver side af byen.

Rundt regnet 89.000 indbyggere (december 2008), 1.900 ha marker, skove og enge, en fjord ud til Østersøen, en historisk gammel by, en tolerant optræden som havneby med historie og masser af plads til nye borgere - det er Flensborg!

Porten til norden

hafen3

Umiddelbart syd for den dansk tyske grænse, for enden af den 35 kilometer lange Flensborg Fjord, ligger byen Flensborg.

Flensborg - en sympatisk by med en hyggelig atmosfære. Byens særlige charme er et resultat af vekselvirkningen mellem den udadvendte havne- og handelsby og den historisk bys stille hygge. Flensborg præges af den umiddelbare forbindelse til havet og mødet mellem to kulturer. I byen og dens opland bor der ca. 400.000 tyskere og danskere, heraf bor ca. 86.000 i selve Flensborg - regionens økonomiske, turistiske og kulturelle centrum.

Ud over byens betydning som maritimt centrum ved Østersøen har byen som „porten til Norden“ en vigtig funktion som bindeled mellem Tyskland og Skandinavien. Hvert år omsættes der for flere hundrede millioner euro i grænsehandelen.

segler

Byen giver sine gæster mange muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter - rekreationen fra den hektiske hverdag starter lige uden for dørtærskelen. I toppen af listen over populære fritidsaktiviteter står lystsejlads og surfning i et af Europas smukkeste søsportsområder. Badestrande og lystbådehavne langs den i alt 150 kilometer lange kyststrækning langs begge sider af Flensborg Fjord byder på mangfoldige og smukke fritids- og naturoplevelser. Talrige lystbådehavne langs Flensborg Fjord, hvor i alt 17 sejlklubber holder til, har igennem de seneste år ikke blot været mål for tusindvis af lystsejlere men også udgangspunkt for mange vigtige kapsejladser. Lystbåde, udflugtsdampere og færger krydser frem og tilbage mellem den danske og den tyske kyst. Flensborgs egen gæstehavn inviterer sejlerfolket til en tur midt ind i byens hjerte. Mere end 200 kilometer naturskønne cykel- og vandrestier findes i området omkring Flensborg Fjord.

Ikke kun på havet, men også indenfor håndboldsporten indtager Flensborg en topplacering. Håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt har igennem en årrække markeret sig som tophold i den tyske 1. division, og ved flere internationale turneringer. „Hölle Nord“, Nordens helvede, er kendt af såvel tyske som danske håndboldfans, og frygtet af modstanderne.

nordermarkt

Flensborgs mange attraktioner gør byen til et yndet mål for såvel inden- som udenlandske gæster. Alene på grund af de omfattende saneringer, der er blevet gennemført i den historiske bykerne, og som har gjort Flensborg kendt langt ud over delstatsgrænsen, betaler det sig at gå på opdagelse i den pulserende by med dens enestående bygningskultur. Frisk vind, klar himmel, en århundreder lang skibsfarttradition, havnen og handel sætter deres præg på byen. I over 400 år blev Flensborg regeret af den danske konge, og byen er derfor i lige dele forankret i tysk såvel som i dansk kultur.

Det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen lever i dag - efter årtier med skarpe nationale modsætninger - fredeligt side om side med deres respektive tyske eller danske naboer. Integrationen af mindretallene samtidig med bevarelsen af deres kulturelle identitet er et forbillede for det forenede Europa. Tysk og dansk kultur præger livsstilen i byen - som derfor også var det naturlige sted for placeringen af det Europæiske Center for Mindretalsanliggender (ECMI - European Centre for Minority Issues). På tværs af den dansk-tyske grænse er der i „Region Schleswig/Sønderjylland“ etableret et samarbejde mellem Slesvig-Flensborg Amt, Nordfrislands Amt og Flensborg by på tysk side og “Sønderjyllands Amt” på dansk side.

Samspillet mellem de to nationaliteter og den gensidige kulturelle inspiration giver ikke blot byen dens charme, men åbner også nye perspektiver for erhvervslivet.

stadtwerke_flensburg_beleuchtet

Ganske vist er Flensborg en by med en ærværdig historie. Men Flensborg er mere end århundreder med rom og sukkerrør import. Flensburg huser et travlt og anset moderne værft, byen er kendt for sine service-virksomheder og stadigt voksende aktiviteter med innovative firmaer indenfor miljø og teknologi. I den senere tid har kendte firmaer indenfor køle- og varmeteknik, informations- og medieteknik, metal og maskinbygning, finindustri, papirfabrikation, postordrehandel og rederier valgt Flensborg som ståsted. Der er i alt 6.000 firmaer i Flensburg med ca. 36.500 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere.

I samarbejde med Flensborg kommune og byens nabokommuner støtter Erhvervsfremmeselskabet (WIREG) Flensburg/Schleswig såvel de eksisterende virksomheder som virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Takket være det tætte samarbejde med Hanved kommune er det lykkedes at skabe et fælles erhversområde til den fremtidige industrielle udvikling af egnen.

holmhof

Flensborg hører til de få byer, som ikke blev ødelagt under den 2. Verdenskrig. Byen rummer derfor et stort antal historiske bygningsværker fra alle stilperioder. Den historiske bykerne, præget af dansk og tysk bygningskultur, er et levende vidnesbyrd om Flensborgs 700-årige historie. Efter mottoet „Nyt liv i gamle gårde“ er de mange små, historiske gyder og gamle købmandsgårde blevet restaureret, så de med en lang stribe af moderne servicevirksomheder i dag fremstår som et spændene bymiljø, der byder på rige og mangfoldige oplevelser. En lang række af restauranter, boutiquer, håndværksvirksomheder, cafeer og gallerier præger det nye liv i de gamle gårde.

Mellem Rødegade og Nørretorv ligger desuden en af de mest afvekslingsrige gågader i hele Nordtyskland. Den over 1kilometer lange gågade med omkring 500 butikker og forretninger ligger midt i den gamle bydel og tiltrækker hver sommer tusindevis af gæster. I byens udkant indbyder storcentrene "Fördepark" og "Citti-Park" til en indkøbstur.

P3

Men som turist finder man ikke kun en hyggelig atmosfære i den historiske handelsstad med sine mange hyggelige, særprægede værtshuse. Også fjordbyens kulturelle liv har meget at byde på.
Uanset om det er Schlesvig-Holstens Landesteater, Slesvig-Holstens symfoniorkester, det plattyske teater „Niederdeutsche Bühne“ eller det danske „Lille Teater“ - overalt bydes der på underholdning af høj kvalitet, som om sommeren bliver suppleret med den kendte Slesvig-Holsten Musikfestival og mangfoldige kulturrelle arrangementer i de gamle købmandsgårde, de såkaldte „Flensburger Hofkulturtage“. Men i Flensborg forstår man også at feste. Ved siden af Romregattaen med de historiske fragtskibe, „Flensburger Klassiker-Festival“ med de klassiske lystbåde - hver især kendt langt ud over byens grænser - lokker især dampskibsfestivalen „Flensburger Dampf-Rundum“ med de gamle dampskibe og forskellige dampdrevne maskiner gæster til fra hele Tyskland og Europa til Flensborg.

campus_luftbild

Flensburg tilbyder et glimrende uddannelsesmiljø, byen har udviklet sig til et centrum for uddannelse med flere gymnasier, højskoler, fagskoler og et universitet, hvor der p.t. er immatrikuleret ca. 4.200 studenter. Hertil kommer ca. 3.000 studenter ved Fachhochschule Flensburg (teknisk universitet), så alt i alt læser ca. 7.200 unge studenter i og omkring Flensborg. Uddannelserne sigter mest mod ingeniør, informatik, handel og økonomi. Instituttet for “Nautik und Schiffsbetriebstechnik” (nautisk skibsteknik) er et af forbundsrepublikkens mest moderne. Men universitet i Flensborg byder på endnu flere muligheder. For nogle få år siden oprettedes det internationale tysk-danske institut for “Betriebliche Bildung und Management” (erhvervsmæssig uddannelse og management).

marineschule_muerwik

Tæt knyttet til fjordbyen er også Flådekommandoen i Lyksborg samt Marineskolen og Skolen for Strategisk Opklaring i Mørvig. Flere tusinde søofficerer, også fra mange andre lande end Tyskland, er siden slutningen af 1900-tallet blevet uddannet her.

 

Venskabsbyer

carlisle

Carlisle, England

Carlisle Carlisle er en engelsk by med en spændende og meget omskiftelig historie. Den første bosættelse er mere end 2000 år gammel. I romertiden voksede dens betydning, byen blev til en vigtig fæstning ved kejser Hadrians vold. På grund af sin placering ved grænsen til Skotland beholdt Carlisle sin betydning også i normannertiden og udviklede sig ekspansivt. Købstadsrettigheden forlenedes Carlisle i 1158.

Alligevel blev Carlisle i de næste 600 år ved med at være kastebold mellem Skotland og England, og byens udvikling og vækst blev hele tiden afbrudt eller ligefrem nedbrudt. Først efter Bonnie Prince Charlies' nederlag i 1746 blev Carlisle definitiv engelsk.

Siden dengang har byen draget fordel af sin grænseposition mellem England og Skotland og har udviklet sig til et betydeligt knudepunkt. I dag er Carlisle med sine cirka 105.000 indbyggere et yndet udgangspunkt for turister, der søger mod Lake District mod syd og de Skotske Lowlands mod nord.

Venskabet mellem Flensborg og den nordengelske by Carlisle begyndte i 1959, da Carlisle viste interesse i at have en venskabsby af cirka samme størrelse i Slesvig-Holsten. Det Britiske Council foreslog Flensburg som mulig venskabsby.

Der fulgte flere samtaler og i 1960 knyttedes de første direkte forbindelser mellem Carlisle og Flensborg.

Under et besøg i Carlisle grundlagdes så den 29. juni 1961 det officielle partnerskab ved en festbanket i Flensborg rådsforsamling. Kort efter, i juli 1961, begyndte den regelmæssige ungdomsudveksling, der den dag i dag er en vigtig del af venskabsforholdet mellem byerne.

Derudover blev der i tidens løb knyttet andre kontakter, hvoraf nogle består uafhængigt af de respektive byers administration.


 

neubrandenburg

Neubrandenburg

Neubrandenburg er en selvstændig bykommune i Mecklenburg-Vorpommern med ca. 67.000 indbyggere.

Venskabet med Neubrandenburg opstod allerede til DDR-tider. Byerne sluttede venskabspagten ved en rådsforsamling i Flensborg den 16.11.1987 og en forsamling af byen Neubrandenburgs embedsmændsråd den 23.11.1987. Dermed er Flensborg blandt de første 15 vesttyske byer, der indgik et venskabsforhold med en by i DDR.

Målet med venskabsforholdet var at overvinde den politiske spaltning og fremme forholdet mellem de to tyske stater gennem et praktisk samarbejde. Det handlede først og fremmest om udveksling på det kulturelle område og om at mødes i f.eks. sportsforeninger.

Efter de to Tysklandes sammenslutning ydede Flensborg administrativ hjælp til Neubrandenburgs bystyre gennem medarbejderudveksling og oprettelsen af tre lærepladser for medarbejdere af Neubrandenburgs byforvaltning i Flensborg.

Efter at opbygningen af de nye administrative strukturer blev tilendebragt, lagdes hovedvægten igen på at byernes befolkning kunne samles i fællesskaber, især på det kulturelle og sportslige område.

 

 

slupsk

Slupsk, Polen

Slupsk I slutningen af 80'erne udviklede byerne Carlisle og Flensborg den idé i fællesskab at søge kontakt til en østeuropæisk by for at opbygge et trevejs venskabsbyforhold. Da forbindelsen mellem Storbritannien og Polen på denne tid var mere direkte, var det Carlisle, der skabte kontakten til Slupsk. Den 29. juni 1988 underskrev de tre byer således en "erklæring om samarbejde mellem byerne Flensborg, Carlisle og Slupsk".

Siden dengang er der blevet dannet mange tresidede forbindelser. For eksempel finder der hvert år en trevejs-konference sted med delegationer fra alle tre byer, der på skift mødes i Carlisle, Slupsk og Flensborg. Et andet eksempel er ungdomsudvekslingerne, der hvert år og på skift finder sted i alle tre byer.

 

Status Quo: Delegationsrejse "25 års trilateralt partnerskab blandt venskabsbyerne"

glover1_180x139  

Efter invitation af Colin Glover, leder af Carlisle City Council (se foto) tog en delegation for Flensborg kommune til Nordengland den 22. august 2013 for at fejre jubilæet for det trilaterale partnerskab for byerne Carlisle (England), Slupsk (Polen) og Flensborg, men også for at lede byvenskabet i nye baner.

Flensborgs delegation og dens opgave

Delegationen bestående af Helge Affeld (Flensburger Jugendring), Arne Rüstemeier (CDU), Helmut Trost (SPD) Christian Dewanger (WiF), Eric Holste (delegeret på vegne af venskabsbyerne for Flensborg kommune) og overborgmester Simon Faber fik til opgave at understrege og styrke vigtigheden af udvekslingen blandt de unge mennesker, uden at dette skulle føre til en byrde for venskabsbyernes budgetter. For at garantere dette, var Flensborgs politikere parate til at ændre rejsehyppigheden fra den årlige rejse for delegationen til mindre hyppige rejser efter to eller flere år. På stedet fik delegationen mulighed for at argumentere for mandatet og vise og diskutere yderligere muligheder for samarbejde venskabsbyerne imellem.

Foreløbige resultater for alle delegationer

  • Delegationerne var enige i betydningen af elevudvekslingen, og man aftalte at udvide opholdene for de 10 - 14 udvekslingselever til et mindsteophold på "10 dage på stedet".
  • Ligeså blev man enige om at undersøge forslaget fra den polske delegation fra Slupsk, der indbragte muligheden for grundlæggelsen af et selskab med EU-støtte til finansiering af den trilaterale elevudveksling i diskussionen.
  • Fra Slupsk og Carlisle blev tilmed ønsket, at delegationsrejser skulle gennemføres mindst hvert 2. år, idet den vigtige kontakt vedr. beslutninger mellem venskabsbyerne ellers kunne gå tabt.

Resume for de udsendte Flensborg politikere

Den politiske del af Flensborgs delegation understregede efterfølgende vigtigheden af beslutningen om elevudveksling og gav tilsagn om støtte til fremtidig finansierung.

 

Højdepunkter i programmet: Youth Zone, College, Civic-Dinner

threeway-twinning_2013-08_013_180x120

Efter de konstruktive samtaler fik delegationerne en rundvisning i det nuværende Carlisle College, der uddanner unge i forskellige erhvervsretninger. Bygningen, som lige nu moderniseres, har for nylig lagt lokaler til arbejdsområderne „Massage“, „Make Up“, „Pleje af negle “ og „Frisørtjenester“ i det sidst færdiggjorte byggeafsnit. Disse kan benyttes erhvervsmæssigt af eleverne udenfor undervisningstiderne, således at man allerede under studiet og under realistiske forhold tager de første skridt i retning af selvstændighed.

carlisle_youth_zone_180x142

Ligeledes besøgte de delegerede Carlisle Youth Zone. Denne er en indretning, der tilbyder de unge mange forskellige muligheder. De unge kan her tilbringe deres fritid, udøve sport eller endda skrive ansøgninger på en af de opstillede Apple-Computer. Af omkostningerne for Youth Zone skal de unge bidrage delvis. De betaler omkring 6 € årligt samt 60 cent for hver dag, som de reelt benytter Youth Zone.

Ved siden af disse aktiviteter med stærk fokus på de unge blev delegationerne fra Flensborg og Slupsk involveret i den årlige Deklaration des Marktrechts (Deklaration for markedsret) samt i dens Predigt (prædiken).

Delegationen fik dermed under rejsen god indsigt i Carlisles økonomiske udvikling og blev præsenteret for de mangfoldige kulturelle indtryk og potentialer inden for turismen.

Ved den traditionelle Civic-Dinner understregede de respektive formænd for delegationerne de vedtagne beslutninger og overrakte gaver på grund af 25 års fejringen.


Indtryk fra overrækkelsen af gaver fra gæster

Bloxham, Kobylinski, Faber

Borgmester Bloxham (Carlisle), Stadtpräsident Kobylinski (Slupsk) og overborgmester Faber underskriver det billedalbum, som Polen har lavet i anledning af venskabsbyens 25 årige beståen.

Geschenküberreichung

Stadtpräsident Kobylinski (Slupsk) bedømmer det ædle ølbryg fra en "Flensburger" flaske. Festfyrværkeri over Carlisles borg. Head of Council Glover overrækker en gave, som med det samme gør Carlisle-Zimmer (værelse) på rådhuset mere farverigt.

bild_carlisle

Festfyrværkeri over Carlisles borg. Head of Council Glover overrækker en gave, som med det samme gør Carlisle-Zimmer (værelse) på rådhuset mere farverigt

Byhistorie

Måske har dinosaurerne tumlet sig her for lang tid siden; måske har Harald Blåtands vikingeskib pløjet denne fjord. Det ved vi ikke helt bestemt - men vi ved, at Hærvejen, også kaldet Oksevejen, fra historisk tid har snoet sig gennem Tyskland og Danmark og forbundet Jylland med Europas centrum. Den krydser handelsvejen fra Angeln til Frisland foran Flensborg bys porte. Her hvor land og hav mødes, var et ideelt sted til at slå sig ned. Og således opstod der i Flensborg Fjords inderste krog en handelsbebyggelse omkring den ældste kirke Skt. Johannis. Sagnet fortæller, at ridder Fleno byggede sit tårn og sin borg her i det 12. århundrede og krævede vejtold af de købmænd, der passerede forbi.

Hvis du vil vide mere om Flensborg bys historie, lede efter dine forfædres spor eller hvis du interesserer dig for den tysk-danske historie, bør du besøge Flensborgs byarkiv. Her kan du få indblik i originaldokumenter, finde oplysninger, informationer og andre vejledende spor. Byarkivet ligger i Flensborgs rådhus.

En oversigt over byens historiske udvikling og den statspolitiske baggrund finder du i "Zeittafel zur Flensburger Stadtgeschichte" (tidsoversigt over Flensborgs byhistorie), udgivet i "Flensburg in Geschichte und Gegenwart" (Flensborgs historie og nutid), 1972, side 385 ff. Den byhistoriske baggrund findes i en kortfattet udgave: "700 Jahre Flensburg - eine kleine Stadtgeschichte" (700 års Flensborg-historie - en lille bykrønike), Flensburg Kl.R.F.St. hæfte 11, 1984. Fortsættelsen i de senere år og den løbende update foregår i samråd med byarkivet.

før 1200-1499

1284 tildeles Flensborg købstadsrettigheder af hertug Valdemar den IV. Omkring samme tid påbegyndes opførelsen af St. Marie-Kirken, og Nørretorv anlægges. Hundrede år senere bygges St. Nikolai-kirken ved Søndertorv. Imellem de to centrer - der hvor byens teater i dag ligger – lå byens tingplads, hvor borgerne under fri himmel diskuterede byens anliggender. Omkring 1345 bygger flensborgerne en bymur omkring byen. Som hovedporte fungerer den ældre Nørreport, den Frisiske Port og St. Johannis-porten. Gennem disse er der fra handelsvejene uden for byen adgang til byens to hovedgader.

Den siden det 13. århundrede vedvarende strid om herredømmet over hertugdømmet Slesvig fører i starten af det 15. århundrede til opførelsen af Duborg under Dronning Margrethe 1. af Danmark. Da Kong Christian den 1. i 1460 vælges til hertug over Slesvig og greve af Holsten, er Slesvig-Holstens skæbne i de næste århundreder beseglet (dat se blieven tosamende up ewich ungedeelt). I sin egenskab af hertug af Slesvig er den danske konge samtidig regent over Flensborg.

Tabellarisk oversigt:

Før 1200 • Flensborg er en lille handelsby en såkaldt „købing“ i Kongeriget Danmark, hvis funktion hovedsagelig består i omladningen af varer mellem Nord- og Østersøen – en lille handelsplads ved siden af handelsmetropolen Slesvig.
ca. 1170 • En bykerne eksisterer rundt om St. Johannis-kirken. Det er sandsynligt, at der også har eksisteret en eller to små bebygelser i det område der i dag udgør St. Marie-sogn.
ca. 1200 • Handelspladsen Flensborg (St. Marie) bliver grundlagt efter forbillede af de hansiatiske byer. Flensborg er dermed en af mange byer der grundlægges i den danske stormagtstid under Valdemarerne, som herskede over Østersøen og havde kontrollen over handelsforbindelserne mellem Nordsøen og Østersøen. især fordi de i en periode også havde erobret Lybeck og Hamborg
• Skriftsprog: latin og sønderjysk
• Hverdagssprog: dansk (sønderjysk).
1232 • Prins Abel bliver hertug af Slesvig. Efter sin far Valdemar den IIs død i år 1241 fører hertugen en hansevenlig politik. Flensborg kommer under Hanseforbundes indflydelse – især Stralsund, Wismar og Lübeck bliver vigtige handelspartnere.
1240 • Flensborg nævnes for første gang i skriftlige dokumenter.
ca. 1240-1280 • St. Nikolai-sogn bliver grundlagt omkring Søndertorv.
• Magistratsforfatningen bliver indført efter Lybecks forbillede (ca. 1260).
1263 • Franciskanerklosteret bliver anlagt (i dag alderdomshjemmet ”Kloster zum Heiligen Geist”).
1282 • Slesvig og Flensborg indgår en kontrakt for at afslutte handelskonkurrencen imellem de to byer og for at understøtte hinanden i handelspolitiske anliggender.
1284 • Hertug Valdemar den IV. giver Flensborg købstadsprivilegier Flensborg er dermed en by i juridisk forstand.
1386 • Den Schauenborgske greve Gerhard IV. af Holsten modtager hertugdømmet Slesvig som arvelen af Dronning Margarethe den I. af Danmark. Den schauenborgske handelspolitik, som må ses i snæver sammenhæng med Lybeck, har allerede siden 1325 haft stor betydning for Flensborg.
1388 • Flensborg mister sit landsbypræg. Magistraten bestemmer i en forordning, at husene skal dækkes med tegl i stedt for strå.
1398 • Hertug Gerhard den IV. sælger „Rude“, som herefter udgør byens sydlige del, til Flensborg.
1409 • Dronning Margrethe I. og kong Erik får Flensborg som pant.
1409-1435 • Krig om hertugdømmet Slesvig mellem det danske kongehus og den schauenborgske greve, som bliver støttet af hansestæderne. Flensborg står i centrum for konflikten og bliver stærkt ødelagt.
1411 • Kong Erik opfører Duborg for at sikre sit herredømme (opgivet i 1719).
1412 • Flensborgs borgerskab hylder dronning Margrethe I. af Danmark.
1431 • Duborg overgiver sig til Schauenborgerne.
1435 • I Freden af Vordingborg modtager hertug Adolf den VIII. af Holsten hertugdømmet Slesvig som arvelen.
• Flensborg har cirka 3000 indbyggere.
1443 • Det gamle rådhus bliver bygget ved den nuværende rådhusgade.
1460 • Kong Christian den I. af Danmark vælges af de slesvig-holstenske stænder til hertug af Slesvig og greve af Holsten. For Flensborg betyder det løsrivelsen fra Lybecks økonomiske dominans.
• Skriftsprog: middelalder-plattysk
• Hverdagssprog: middelalder-plattysk, sønderjysk.
1480 • Flensborg for lov tilat opkræve havnepenge (”Pfahlgeld”).

1500-1799

Som følge af den danske krones støtte bliver Flensborg i en periode Hanse-forbundets arvtager i Danmark og Norge. I løbet af det 16. århundrede blomstrer Flensborg op og bliver en både rig og betydningsfuld købstad. Med sine 5000 indbyggere og en handelsflåde på 200 skibe er den største handelsby under kronen, større og mere betydningsfuld end både København og Hamborg på denne tid. Velhavende borgere skænker store kostbarheder til kirkerne St. Marie og St. Nikolai. Både handelsboderne ved Nørretorv, de såkaldte „Schrangen“, Nørreport og Kompagni-porten, hvor skipperlauget har til huse, stammer fra denne tid. På grund af 30-års-krigen 1618-1648 og de Nordiske Krige fra 1712-21 følger en nedgangsperiode. Wallensteins tropper besætter byen i 1627, i 1643 og 1657 følger svenskerne, 1658 den store kurfyrste og 1713 atter svenskerne. Da man i 1721 kan begynde at tænke på en genopbygning af den hærgede by, er Flensborg forlængst blevet overhalet af København og Hamborg. Flåden er skrumpet ind til blot ni skibe, og havnen er sandet til.

Grundlaget for en genopbygning bliver især skabt gennem handelen med Norge. Skibe fra Flensborg fragter landbrugsvarer til Norge, og her lastes fisk og tran, som fragtes til havnene langs Østersøen så langt væk som til St. Petersborg. Efterhånden udvides også handelskontakterne til Frankrig og Spanien. Udstyret med privilegier af den danske konge Christian VII sejler man i slutningen af det 18. århundrede til De Vestindiske Øer for dér at hente rørsukker, tobak og rom, som siden videreforarbejdes i Flensborg.

I 1795 tæller handelsflåden igen 295 skibe. Da den danske helstat i begyndelsen af det 19. århundrede vælger Napoleons side, er det en skæbnesvanger beslutning for Flensborg. Danmark mister Norge og Flensborg mister dermed ikke blot sin handelspartner men på grund af kontinentalblokaden også næsten hele sin handelsflåde.

Tabellarisk oversigt:

1508 • Byen omfatter 422 beboede grund.
1526 • Reformationen indføres. Byen får indflydelse på skolevæsenet.
1544 • Kong Christian III. indfører en egen møntfod i Flensborg (Fra 1350 til 1776 var Lybecks møntfod gyldig i Flensborg.)
1551 • Franciskanerklosteret St. Katharinen, spedalskhed-hospitalet St. Jørgen og andre stiftelser lægges sammen til stiftelsen ”Helligåndsklosteret”. Klosteret er selvstændig domstol og forvaltningscentrum for forstaden St. Jørgen og klosterområdet.
1558 • ”Politiforordningen” vedtages. Den indeholder bestemmelser om bymuren, skibbroen, købmændende, skipperne, om at brygge, bage, slagte, m.m.
1566 • Latinskolen – det nuværende ”Altes Gymnasium” – bliver grundlagt.
1573 • Flensborg bryder med Husum. Det betyder afslutningen på det for begge byer fordelagtige samarbejde om transithandelen mellem Nord- og Østersøen.
1590 • En ”Nystad” – bydelen Johannisgade/Jørgensgade – bliver anlagt uden for Angelboporten.
1595 • St. Marie-menigheden bygger salgsboderne, de såkaldte „Schrangen“, ved Nørretorv.
• Den nuværende Nørreport bygges som led i byens udvidelse.
1601 • Grænsen for byens jorder lægges fast. Hovedparten af grænsestenene fra dengang er bevaret.
• Indbyggertallet er på omkring 6000.
1602 • Kompagniporten med byvægten opføres.
1606 • Et gadegennembrud mod syd skabes ved anlæggelsen af en ny gade – den nuværende Rødegade/Slesviggade. Samtidig opføres byporten „Rødeport“ (nedrevet 1874).
1626-1721 • Krigenes århundrede. Flensborg mister sin økonomiske betydning i forhold til København og Hamborg.
• Skriftsprog: højtysk.
• Hverdagssprog: plattysk, sønderjysk.
1734 • ”Flensburger Commercium” – forløberen af Handelskammeret, bliver stiftet.
1749 • Det ”Grøndlandske kompagni” for hval- og sælfangst bliver grundlagt.
1766 • Forpligtelsen til fællesdyrkningen af bymarken ophæves
• Flensborgs første avis udgives.
1769 • Sejladserne til De vestindiske Øer starter.
1792 • Flensborg har cirka 11.500 indbyggere.
1795 • Et teater åbnes.
1796 • Bebyggelse af arealet uden for Nørreport bliver tilladt, 1797 starter opførselsen af Nystaden (tidligere Ramsharde).

1800-1899

Det nationale opbrud i starten af det 19. Århundrede fører til voldsomme spændinger mellem dem, som ønsker at Slesvig-Holsten skal bevare tilknytningen til den danske helstat, og dem som ønsker en løsrivelse fra helstaten. Konflikten munder ud i den 1. Slesvigske Krig (1848-51) og den 2. Slesvigske Krig (1864), som bliver afgjort på slagmarkerne ved Oversø og Dybbøl. Slesvig-Holsten bliver en provins i kongeriget Prøjsen og 1871 del af Det tyske Rige.

Tabellarisk oversigt:

1806 • Flensborgs skibsfart er på sit højdepunkt med 271 skibe og cirka 15.000 tons fragtrum. Alvorligt tilbageslag som følge af Napoleons-krigene og efterfølgende afgivelse af Norge til Sverige (1814).
1813 • Den første kirkegård fælles for alle byens sogne anlægges – den nuværende ”Gamle Kirkegård”, som samtidig er den første kommunale kirkegård nord for Göttingen.
1832 • Byens første dampmaskine tages i drift hos olieproducenten N.F. Friedrichsen, Nystaden 15.
1833 • Det nye ”Normativ”, som regulerer sammensætningen af magistraten og forsamlingen af deputerede (byrådet) træder i kraft og indrømmer byrådsmedlemmerne større indflydelse.
1848-1851 • Slesvig-Holstensk oprør (Treårskrigen). Slesvig-Holstenere kræver et samlet Slesvig-Holsten op til Kongeåren som en del af Tyskland, nationalt sindede danskere kræver indlemmelsen af Hertugdømmet Slesvig til Ejderen. Efter dansk sejr bliver Flensborg fra 1851 til 1864 hovedstad for hertugdømmet Slesvig.
1854 • Gasværket bygges.
• Jernbanelinjen Flensborg - Husum - Tønning åbnes.
1856 • Den ”Engelske Bro” til omladning af varer fra jernbane til dampskibe i transithandelen mellem Nord- og Østersøen bygges.
1857 • Verdensøkonomi-krise. Flensborgs traditionelle handelsstruktur bryder sammen som følge af de mange konkurser.
1863 • I modstrid med forpligtelserne ifølge ”London-protokollen” indgår hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark et forbundsstatsligt forhold.
1864 • Det tyske Forbund griber ind for at genoprette det gamle forhold. Prøjsen og Østrig marcherer ind i Slesvig og Jylland. Danmark må efter nederlaget ved Dybbøl afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Østrig og Prøjsen.
• Tilhængere af andre trosretninger end den evangelisk-lutherske får lov til at bosætte sig i byen.
• Det katolske sygehus ”Den hellige Franciskus” (Mariegade 23/25, i dag Dorotheegade 36) opstår som følge af plejen af krigssårede.
• Jernbanelinjen Flensborg-Sporskifte-Padborg-Tinglev-Rødekro-Vojens åbnes.
1866 • Fjordsejladsen startes af ”Flensborg-Egernsunds Dampskibs-Selskab”.
1869 • Den prøjsiske bylov træder i kraft.
• Jernbaneforbindelsen Flensborg-Jybæk-Slesvig-Rendsborg åbnes.
1870 • Handelskammeret bliver grundlagt.
1872 • Værftet i Flensborg, Flensburger Schiffbau-Gesellschaft, grundlægges.
1873 • Det frivillige brandværn grundlægges.
1874 • Diakonisse-sygehuset åbnes.
1875 • Landbrugsskolen åbnes.
• Flensborg har 26.474 indbyggere.
1877 • Navigatør-skolen i Munketoft bygges.
1878 • Arbejdernes andelsbyggeselskab ”Flensburger Arbeiter-Bauverein” grundlægges som det første arbejder-andelsbyggeselskab i Tyskland.
1881 • Byens centrale postkontor åbnes i Rådhusgade.
• Hestebanen mellem Nystaden og Angelbogade tages i drift.
1882 • Byens vandværk åbnes · Lands- og byretten bygges ved Søndergravene.
1883 • Det gamle rådhus rives ned. Byrådet og forvaltningen flytter til det provisoriske rådhus på Holmen 7 (til 1964).
• Handelsskolen åbnes.
1884 • Et kommunalt telefonanlæg med 26 telefoner tages i drift.
1886 • Skibsingeniørskolen, som er grundlaget for den nuværende ingeniørskole, åbnes.
1888 • Bryggeriet ”Flensburger Export-Bierbrauerei“ grundlægges.
1889 • Flensborg bliver amtsfri by.
1894 • Byens første el-værk tages i drift.
• Byens nye teater åbnes i Rådhusgade.
1899 • Det kommunale slagteri åbnes.

1900-1945

Afslutningen af den 1. Verdenskrig rammer Flensborg hårdt. Efter Folkeafstemingerne i 1920, hvor Nordslesvig stemmer sig hjem til Danmark, bliver den nuværende grænse trukket, og Flensborg bliver en grænseby som mister store dele af sit tidligere opland.
I 2. Verdenskrig falder der færre bomber i Flensborg end i andre lignende byer i Tyskland. Flensborg slipper næsten uskadt. Men hen imod krigens slutning og i tiden derefter hersker der stor nød blandt de mange flygtninge, der strømmer til byen. Det 3. Riges sidste regering flygter til Flensborg, og Marineskolen Mørvig in den såkaldte "enklave Mørvig" bliver sæde for den sidste rigsregering. Herfra kapitulerer regeringen under ledelse af storadmiral Dönitz den 7. maj 1945, og det tredje rige ophører med at eksistere.

Tabellarisk oversigt:

1900 • Håndværkskammeret bygges.
• Indbyggertal efter folketællingen den 1. december: 48.922.
1903 • Kunsthåndværkermuseet åbnes.
1904 • Et professionelt branværn etableres.
1907 • Sporvognene omstilles til el.
• Byens værft står med 42.504 afleverede bruttoregistertons i spidsen for den tyske værftindustri fulgt af Blohm & Voß (42.110 brt) og Stettiner Vulkan (42.105 brt).
1910 • Marineskolen Mørvig tages i brug. Flensborg er den tredjestørste havneby efter Hamborg og Bremen.
1911 • Kirkegården ”Fredshøjen” indvies.
1912 • Et nyt el-værk bygges.
1914-1918 • Den 1. Verdenskrig.
1918 • Tyskland udråbes som republik.
1919-1920 • Afstemning i hertugdømmet Slesvig. Zone 1 (Nordslesvig) stemmer i en en-bloc-afstemning med 75 procent for Danmark. Den 14. marts kommunevis afstemning i zone 2 og i Flensborg. I Flensborg stemmer 75 procent for Tyskland. Den nye grænse drages fem kilometer nord for Flensborg. De økonomiske konsekvenser er alvorlige. Byen mister knap halvdelen af sit tidligere opland. Nedgang i omsætningen er på gennemsnitligt 30 procent. Byens udvikling stagnerer i de følgende år.
• Afdækningen af Mølleåen starter.
• Skriftsprog: højtysk.
• Hverdagssprog: højtysk, plattysk.
1922 • Byens første rensningsanlæg tages i drift ved Lautrupsbækken (indtil 1963).
1923 • Frihavnen åbnes (lukkes igen 1935).
1925 • Flyvepladsen ”Schäferhaus“ åbnes.
1926 • Slagteriet ”Seegrenzschlachthof” tages i brug (lukker igen i 1973).
1927 • Byens stadion på Kielseng Feld indvies.
• Den nuværende hovedbanegård åbnes.
1928 • Radiosenderen i den østlige bydel tages i drift.
1929 • Verdenskrisen starter. Flensborg rammes særlig hårdt på grund af byens svage økonomi. Flere og flere skibe forbliver i havn i løbet af 1930. Byens værft standser produktionen indtil 1934. 1930 er der cirka 6000 arbejdsløse i byen. Byens socialudgifter stiger 1931 – målt i fohold til 1913 – til det seksdobbelte. Antallet af konkursbegæringer stiger i forhold til 1924 til det tredobbelte 1932 standser papirfrabikken midlertidigt produktionen. Antallet af ledige når op på 9.000.
1930 • ”Det tyske Hus” indvies.
1931 • Tysklands første centrale busbanegård, ZOB, tages i brug.
1933 • Nationalsocialisterne overtager magten, nazi-diktaturet starter.
• Jødiske butikker boykotteres, bøger brændes på Exe.
• Rederierne Horn og Schuldt flytter til Hamborg.
1935 • En stor del af havnens bolværk sættes i stand.
1935-1937 • Søværnets torpedo- og kommunikationsskole bliver bygget i Mørvig.
1936 • En kaserne for pansertropper bygges ved Mejerigade.
1938 • ”Grenzlandkasernen” opføres.
• Krematoriet tages i drift.
• Godset Jägerslust, som tilhører den jødiske familie Woff, bliver ødelagt i pogromnatten den 9./10. november 1938.
1939 • Folketælling. Byens indbyggertal fastslås til 70.871.
1939-1945 • Den 2. Verdenskrig.
1945 • I maj 1945 bliver ”særområdet Mørvig” rundt omkring Marineskolen tilflugtssted for tusinder af medlemmer i nazi-partiet, funktionærer i ns-staten og værnemagten.
• Byen besættes af de allierede · En alvorlig eksplosion i inderhavnen i juni (efter krigens afslutning) koster 60 menneskeliv.

1946-1989

Efterkrigsårene præges af den økonomiske genopbygning, og der udvikler sig med årene et venskabeligt forhold til Danmark og hele Skandinavien. Samlivet imellem mindretallene og flertalsbefolkningen på begge sider af grænsen udvikler sig til en model for hele Europa.

Tabellarisk oversigt:

1945-1970 • Udviklingen i Tyskland er på lang sigt præget af konsekvenserne af det nationalsocialistiske diktatur og krigen samt det efterfølgende åndelige og moralske sammenbrud, nyopbygningen af demokratiske strukturer og dannelse af et stærkt dansk mindretal – på kort sigt af den økonomiske krise og tilstrømningen af flygtninge og fordrevne fra øst.
• 1948: Valutareform.
• 1949: Grundlæggelse af Forbundsrepublikken Tyskland. Stor betydning for byens udvikling har medlemskabet i EØF (1957), Danmarks medlemskab i EFTA (1960), oprettelsen af EF (1967), især toldunionen i EF (1968) og Danmarks medlemskab i EF (fuldgyldigt medlem siden 1978).
• Skriftsprog: højtysk.
• Hverdagssprog: højtysk, plattysk, rigsdansk.
1946 • Flensborgs seminarium, „Pädagogische Hochschule“, grundlægges.
1950 • Et radiostudie (NWDR) åbnes ved siden af Det tyske Hus.
• Folketællingen den 13. februar fastslår et indbyggertal på 102.832 indbyggere.
1952 • Forbundsmotorkontoret flyttes fra Bielefeld til Flensborg.
1953 • Kredsbanen Flensborg – Kappel standser sin drift.
1958 • Danfoss-afdelingen starter sin produktion i byen. Det er den mest betydningsfulde af en hel række danske virksomheder, som etablerer sig i EF-området umiddelbart syd for grænsen - dels i Flensborg, dels i Harreslev.
1961 • Folketælling: På grund af genhusningsprogrammer i 50erne falder indbyggertallet til 98.464.
1962 • Det ny vandtårn ved folkeparken og rensningsanlæg ved Kielseng tages i brug.
1964 • Opførelsen af det nye rådhus ”Am Pferdewasser” afsluttes.
1965 • Fobundsmotorkontoret flytter ind i et nybyggeri i Mørvig.
1967 • Det danske mindretals ”Idrætshal” åbnes i Moltkegade.
1968 • Den vestlige omfartsvej (indtil 1987 B 205, nu B 200) bygges færdig.
• Holmen bliver gågade.
1969 • Byens værker starter med leveringen af fjernvarme.
1970 • Folketælling den 27. maj: 95.476 indbyggere.
1973 • Byens affaldsværk (Müllkompostwerk) tages i brug.
• Sporvognsdriften standser i byen.
• Slagteriet ”Seegrenzschlachthof” lukker.
1975 • Det første spadestik til udvidelsen af ingeniørskolen (nybyggeri ved Kanseligade).
1976 • En gågade på hele stræknnigen mellem Nørretorv og Søndertorv anlægges.
• Det første koncept for saneringen af den indre by vedtages.
• De første saneringer af bygninger i den indre by gennemføres.
1978 • Indvielse af motorvejsstrækningen (BAB 7) fra Jagel til Danmark inklusive grænseovergangen Frøslev.
• Det ny centrale toldkontor i Skovgade 20 tages i brug.
• Jernbanestrækningen mellem Flensborg og Nibøl nedlægges.
1979 • Det første byggeafsnit på universitetsområdet ved Kanseligade bliver indviet og ingeniørskolen flytter ind.
1980 • Opførelsen af et nyt skolecenter ved Nikolaiallé/Zur Exe (nuværende Friesische Lücke) starter.
1981 • Opførelsen af det nye centrale postkontor ved Banegårdsgade afsluttes.
1983-1987 • Oliekrisen 1973/74 og den efterfølgende fortsatte stigning af priserne på råstoffer rammer byen meget hårdt på grund af den skæve økonomiske struktur. Ledigheden stiger indtil 1987 til 17 procent, det er mere end 6.000 arbejdsløse. Socialudgifterne udgør 45 procent af byens budget. Magistraten beslutter flere gange udgiftsstop.
• Harmstorf-værfterne og dermed også byens værft indgiver konkursbegæring.
1983 • B 200s ruteføring ændres sammen med indvielsen af en ny opkørsel til motorvejen, Autobahnanschlussstelle Süd.
• Den private Waldorf-Skole indvies.
1984 • Det ny kommunale plejehjem ”Valentinerhof” indvies.
• Flensborg fejrer sit 700 års-jubilæum med en stor by- og havnefest.
• Skibsfartmuseet åbnes i det gamle toldpakhus.
1985 • Det private ”Nordiske Universitet” åbner. Universitetet lukker igen 1989 efter beslutning af delstatsregeringen.
• Hele den nordlige bydel og bydelene St. Johannis og St. Jørgen inddrages i saneringsområdet (i alt cirka 96 hektar).
1986 • Den første indkøbspassage ”Holm-Passagen” åbner.
1987 • Folketællingen den 25. maj: 86.554 indbyggere.
1988 • Et yderligere byggeafsnit for ingeniørskolen indvies.
• Nybygningen af telefonvæsenets ny kontor ved Egernførde Landevej indvies.
• Det første byggeafsnit af teknologi- og virksomhedscentret på Lise-Meitner-vej tages i brug.
1989 • Den ny 215 meter høje sendemast på Fuchsberg tages i brug. Den hidtidige sendemast i bydelen Fruerlund demonteres 1989/90).
• Byens ny kvinde- og børneklinik på Frueskovsvej indvies.
• Det kommunale sygehus ”Klinik Øst” lukkes.

1990-2011

Det første Bürgerbegehren (borgerinitiativ) gennemføres med en folkeafstemning til følge. Afvikling af forsvarsenheder som følge af afrustningsaftaler begynder i 1993 og rammer Flensborg hårdt. I 1999 findes det første direktvalg af en overborgmester sted. Og SG Flensburg-Handewitt vinder for første gang det tyske håndboldmesterskab i 2004.

I december 2006 undertegner kommunerne Flensborg og Glücksburg (Lyksborg) kontrakten om Verwaltungsgemeinschaft Flensburg-Glücksburg, (forvaltningssammenslutning) der træder i kraft den 01.01.2008. I august 2007 rammes Flensborg hårdt. Motorola flytter hele logistikområdet helt andetsteds hen. - 650 medarbejdere er berørt. I maj 2008 finder der kommunalvalg sted. Vælgersammenslutningen "Wir in Flensburg" (WiF) kommer i byrådet med 10 pladser og mønstrer Stadtpräsidenten (kommunaldirektør). Kreditinstitutterne Flensburger Sparkasse og Nord-Ostsee-Sparkasse fusionierer i juli 2008 og bliver til Nord-Ostsee-Sparkasse (Nospa).

Tabellarisk oversigt:

1990

• Den ny idrætshal ”Fördehalle“, der samtidig er skolehal for den erhvervsfaglige skole i Friesische Lücke, indvies · Den kommunale ”Klinik Syd” lukker.
• Byens første borgerafsteming om indrettelsen af en enhedsskole, Integrierte Gesamtschule (IGS), gennemføres.

1992

• Enhedskolen IGS grundlægges. Realskolen Flensborg-Øst starter med sin årgangsvise afvikling.
• Teknologi- og virksomhedscentret (TGZ) indvies.
• Det første byggeafsnit til den østlige omfartsvej (Østtangenten) mellem opkørslen Flensborg-Syd og Egernførde Landevej frigives.

1993

• Byens første ældreråd vælges.
• Som led i nedrustningsaftalerne flytter eller nedlægges an lang række enheder i byen, som derved rammes hårdt økonomisk.
• Den første del af byens naturvidenskabelige oplevelsescenter ”Phänomenta” åbnes.
• Skibsfartmuseet udvides med afdelingen ”Rom-museet”.

1994

• Det tidligere seminarium bliver pædagogisk universitet, „Bildungswissenschaftliche Hochschule“.
• Efter flere års ombygning af det gamle centrale postkontor åbner passagen ”Alte Post” i Rådhusgade.
• Den erhvervsfaglige skole ”Hannah-Arendt-Skolen” flytter til de ny lokaler i Friesische Lücke”.
• I Jørgensby-Skolen etableres et mediecenter. Hovedaktivitet er ”Borgerkanalen”.
• Wirtschaftsentwicklungsgesellschaft Flensburg / Handewitt (WEG) grundlægges.

1995

• ”Nordpassagen” ved Nørrefiskergade åbnes.

1996

• Det Europæiske Center for Mindretalsanliggender (ECMI) åbner i Kompagniporten.
• Storcenteret ”Fördepark” med omkring 30.000 kvadratmeter salgsarealer åbner.
• Et museumsværft etableres.

1997

• Byens kvinde- og børneklinik overtages af Diakonisse-sygehuset.
• Helligåndskirken overdrages til Dansk Kirke i Sydslesvig.

1998

• Nybygningen af den ny centrale busbanegård bliver færdig.
• Det fælles bibliotek for universitetet og ingeniørskolen åbner.
• Opførelsen af det store Motorola-værk i Flensborg-Sporskifte afsluttes.

1999

• For første gang et direkte valg af overborgmesteren; to valgrunder, den 13. juni og omvalg den 4. juli.
• Angelburger Straße bliver til gågade.

2000
• Byggestart på 2. byggeafsnit af Osttangente, omfartsvejen øst om Flensborg.
• Hafenfest (havnefest) og Großseglertreffen (store sejl) 'Sail 2000'.
• Byggestart af Campushalle (håndboldhal og arrangementer).
2001

• Flensborgs Motorola fabrik kan fortsætte.
• Opførelse af Campushalle afsluttet.
• Genåbning af Flensburger Naturwissenschaftliches Museum (naturvidenskab) på Museumsberg.

2002
• Flensborg bliver hovedsæde for 'Schule für Strategische Aufklärung' (strategisk opklaring) i den tidligere Fernmeldeschule (telegrafskole)

Forbundspræsident Johannes Rau besøger Flensborg.

2003
• Officiel indvielse af ny central i det tidligere 'Hotel Europa' (nu 'Europa-Haus') med turistbureau og Mobilitätszentrale (oplysninger og salg af bl.a. busbilletter), taxi-central og Stadtwerke-Kundencenter (fjernvarme/el).
• Flensborgs sidste Traditions-Rumhaus (produktion af rum), firma Johannsen, fejrer 125 års fødselsdag.
2004

• Håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt bliver tysk mester for første gang i klubbens historie.
• Indvielse af Marina Sonwik.
• De store arrangementer 'Schleswig-Holstein-Tag og 'Flensburg-Nautics' afholdes.
• Premiere på det første Flensburg-Marathon ('YOU!MM').

2005

• Overborgmester Klaus Tscheuschner indføres i embedet.
• Start på opførelse af indkøbscenter 'Flensburg Galerie' (Søndertorv).
• Krydstogtskibene 'MS BREMEN' og 'MS EUROPA' besøger Flensborg for første gang. 

2006

• Oktober: Indvielse af Osttangente (omfartsvejen øst om Flensborg).
• November:Færdiggørelse af Walzenmühle (firmaer og restauranter) og åbning af Flensburg-Galerie.
• 22.12.: Kontraktunderskrivelse af Verwaltungsgemeinschaft Flensburg - Glücksburg.(forvaltningssammenslutning af disse kommuner)

2007
• Februar: Åbning af Walzenmühle.
• Marts: Salg af grund ved rådhuset til Sydbank, der bygger ny filial.
• 28.03.: Grundejere i city stemmer for ombygningen af gågaden (PACT-Quorum).
• April: Byggestart af husene 'Lee & Luv' i Sonwik (lejligheder og en restaurant).
• 27.04.: Motorola meddeler flytning af mobiltelefon produktionen til Kina. Flensborg mister dermed indtil videre 230 arbejdspladser.
• Juni: Start på ombygning af gågaden.
•22.08.: Uvejr over Flensborg: knap 57 liter regn inden for 90 minutter! Kældre og gader er oversvømmet; brandværnet noterer ca. 200 udrykninger indtil de tidlige morgentimer.
•29.08.: Motorola flytter logistikken .650 medarbejdere er berørt.
• 31.08.: Flensborg har igen over 87.000 indbyggere.
2008

• Areal af byen: 5.674,2 ha; En tilvækst via opkøb af arealer af Tastrup kommune.
• 88.000 indbyggere (en stigende tendens!).
• Nyt partnerskab indgået: Aabenraa, Flensborg og Sønderborg arbejder tættere sammen = 'Grænsetrekanten'.
• 01.01.: Start på forvaltningssamarbejdet Flensborg - Glücksburg.
• Marts: Indvielse af Phänomenta (videnskabscenter) - Udvidelse.
• Marts: Beslutning i kommunalbestyrelsen for en ny svømmehal for Flensborg.
• Maj: Kommunalvalg - stærkeste fraktion: WiF (vælgersammenslutning 'Wir in Flensburg').
• Juni: Herbert Grönemeyer (populær tysk sanger) optræder for 23.000 fans på Exe (stor parkeringsplads).
• Juli: Start på saneringsarbejde ved Flensburger Bahnhof (banegården).
• 01.07.: Fusion af Flensburger Sparkasse og Nord-Ostsee-Sparkasse til Nord-Ostsee-Sparkasse.
• August: Nedrivning af Kailagerschuppen til fordel for nybygningen 'Klarschiff'.
• November: Færdiggørelse af ombygningen af gågaden.

2009

• Flensborg fejrer sit 725-års byjubilæum blandt andet med en historisk havnefest. Rådhuset modtager alle borgere til et åbent  hus arrangement den 13. september.
• 01. januar: Start på den fælles Kfz-Zulassungsstelle (køretøjsregistrering) med Kreis (amt) Schleswig-Flensburg.
• 15. januar: Flensburg kommune udøver dens forkøbsret til den faste ejdenom for firma Motorola GmbH ved Husumer Straße nr. 251, hvilket er et centralt punkt i byudviklingen .
• 06. maj: Besøg af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på Flensborg Rådhus.
• 27. maj: Danfoss bekendtgør flytningen af kompressor-produktionen i forår 2010 til Kina. Flensborg mister dermed 450 arbejdspladser.
• 07. juli: Rejsegilde for Campusbad (svømmehal).
• 11. november: Indvielse af Campelle (lille kapel) på universitetsområdet.

2010

• 26. marts: Campusbad tages i brug med første badning.
• 17. juni: Kommunen må støtte Nord-Ostsee Sparkasse finansielt med 14 millioner Euro.
• 26. juli: Første byggeafsnit af forlængelsen af K 8 (vej ved universitetet) færdiggøres.
• 06. september: Start af byombygningsprojektet Fruerlund - 'Wohnen für Generationen' (Boliger til generationer).
• 27. oktober: Afslutning af saneringen ved Flensborg banegård
• 31. oktober & 21. november: Overborgmestervalg med 9 kandidater - Simon Faber bliver ny overborgmester.
• 04. november: Pressemeddelelse: Salg af Motorola ejendommen.
• 02. december: 1. spadestik industriområde 'Peelwatt'.

2011

• 16. januar: Tiltræden af overborgmester Simon Faber.
• 01. februar: Versatel bekendtgør, at 186 stillinger nedlægges i Flensborg.
• 16. maj: Første officielle fest for borgere med opnåelse af tysk statsborgerskab afholdes.
• 20. august: Flyvepladsen Schäferhaus fejrer sit 100-årige beståen.
• 10. september: Idsted-løven vender tilbage til Alter Friedhof (Gammel kirkegård).